Folkeviser

Man opfattede middelalderen i mellem antikken og renæssancen, som en betydningsløs periode.

I perioden (0.500 - 1500-tallet) skete der mange store forandringer i samfundet og af kulturen. Herunder holdte man et kulturmøde mellem Kristendom og Islam.

Når man siger ordet “Middelalderen” skal man tænke Folkeviser. I folkeviser er der brugt brugskunst, herunder med udspring i middelalderen, og dette kaldes “ballader” i den europæiske litteratur.

Folkeviserne er middelalderens adelige danseviser. Folkeviserne er nedskrevet i 15-1600 - tallet, derefter blev de udbredt blandt den jævne befolkning. De afspejler et middelalderligt syn på mennesket, samfundet og naturen. Folkeviserne handler ofte om konflikter mellem individ og slægt eller mellem to slægter, og det er det som der er grundmotivet. Og de kan bl.a. skildre forlovelsessituationen og overgangen fra barn til voksen. Det kan give et magisk møde med f.eks. en trold eller en elverpige.

Inden for folkeviser er der tre hovedgenre og en række undergenre. De tre hovedgenre er de overnaturlige trylleviser, de realistiske ridderviser og de høviske viser, som der skifter mellem ridderliv og kærligheden i det rigerer kredse.

En Folkevise er som regel opdelt i tre faser. I den første fase møder man helten og konflikten bliver præsenteret. I den anden fase kommer konflikten i gang, og den sidste fase er det den gode eller onde lykke. Viserne er derefter bygget op efter en række regler, nogle gentagelser, og formelsprog.

Dialogerne foregår mellem højst to personer. Gentagelser, som der kaldes “Ekspansions-teknikker”, som kan øge spændingen i dialogen. I folkeeventyr er der nogle vigtige genre, trylleviser og ridderviser. Trylleviserne er betegnet som, at der går noget overnaturligt i handlingsforløbet som f.eks. en elverpiger. I ridderviserne vil vi højst sandsynligt støde på nogle konflikter i de rigere miljøer.

Kilde; IBook - Kronologiforløb side 13,14 og 15.