Middelalderen  

Vi har valgt at analysere folkevisen ’’Torbens datter’’. Torbens datter er nedskrevet i 15-1600-tallet, hvor de derefter blev udbredt blandt befolkningen. Når det kommer til forfattere, så er forfatteren ''anonym'' , da det er en folkevise er noget, som bliver fortalt mund til mund, og først bliver nedskrevet senere i litteraturhistorien. Visen bliver sunget af en trubardur, hvor befolkningen synger med i omkvædet.

 

Generen i ’’Torbens datter’’ er en folkevise, når det kommer til undergenre, så er det både en riddervise og en høviskvise. Denne vise er en ridervise fordi det omhandler æresdrab, men der også en romantisk espekt, så derfor kommer den høviskevise også ind.

 

I Folkevisen ’’Torbens datter’’ bliver der brugt mange udsagnsord og få navneord. Der er enderim og der er en dialog. Det er skrevet op i vers og strofer, 15 strofer, antal strofer er skiftende og omkring 2-4 vers. Temaerne i denne novelle er mest præget af forholdet mellem far og datter og svigt.

 

I folkevisen forekommer modsætnings par i form af faderens morder, der møder den uskyldige datter. Den socialhistoriske baggrund er en central styre, med en konge magt og kirken i toppen af hierarkiet. Hierarkiet er opbygget med kongen og kirken i toppen, derefter kommer herremænd/adelsmænd og til sidst handelsmænd, bønder, købmænd og fiskere.

 

Man dræber for sin slægt (også kaldet æresdrab). Middelalderen kan sammenlignes med litterærperioden vikingetiden. Her var der også æresdrab, og de folkeviser som der er i middelalderen kan relateres til sagaerne i vikingetiden. 

Da de begge omhandler slægt og er realistiske.

 

Hierarkiet kan også sammenlignes med vikingetiden. Her var det dog guden, som lå i toppen, derefter frimændene (som svarer til adelsmændene, men ikke i samme klasse), så købmændene og tilsidst trællen og kvinden.